Udsigten

Om tilbuddet:

Udsigten er en døgninstitution med et aflastningstilbud for børn og unge mellem 3 og 17 år med særlige behov. Der kan være op til 5 børn eller unge i aflastning på Udsigten ad gangen. Aflastningen aftales individuelt og kan være i få dage til flere sammenhængende dage og i både hverdage og i weekender.

Aflastningen tilrettelægges, så børnene så vidt muligt møder de samme medarbejdere og andre børn fra gang til gang.

Udsigten er beliggende ved Rønshoved, Strandvej 12 ned til Flensborg fjord.
Bygningen er indrettet med stue, køkken badeværelser, 5 værelser til børnene og de unge og et voksensoveværelse.

Der er to medarbejdere på arbejde ad gangen, og der er sovende nattevagt.

 

På Udsigten har du dit eget værelse, når du er i aflastning. Du vil opleve en tryg og overskuelig hverdag, hvor du bliver vækket om morgen og spiser morgenmad sammen med de andre børn eller unge. Du vil blive kørt hen til din skole og til de fritidsaktiviteter, du går til. Medarbejderne på Udsigten/ skoletaxa henter dig igen og hjælper dig med dine lektier, hvis du har noget for.

Når du har fri kan du være sammen med de andre børn eller unge, og I kan skiftes til at være med til at lave aftensmad.

I weekender og ferier er der tid og plads til at lave aktiviteter og tage på ture. Vi holder børnemøder, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske, når du er på Udsigten.

 

Inden du begynder i aflastning på Udsigten, har du muligvis været på et besøg først. Eller du har hørt om Udsigten fra din kommende kontaktperson på et opstartsmøde.

På opfølgningsmøderne, hvor dine forældre eller plejeforældre, rådgiver og kontaktperson fra Udsigten også deltager, taler vi om, hvad der er vigtigt for dig, når du skal være i aflastning på Udsigten.

Der afholdes møder hver 3. måned, hvor vi taler om aftalerne og måske laver nye aftaler, så vi er sikre på, at du får det bedste ud af at være på Udsigten.

Vi laver også aftaler med dine forældre og/ eller plejeforældre om, hvordan de kan følge med i, hvordan det går for dig på Udsigten.

Kontaktperson

Signe Thorstensen Afdelingsleder
sit@aabenraa.dk tlf. 7376 8712